Karlebo Frisbee-Golf Klub

Kokkedal discgolf bane

Om klubben | Bliv medlem | Kontakt |

Partnere

Nyheder

Dansk Disc Golf Søndag den 26. maj

Prøv den sjove og spændende disc golf sport, hvor du spiller golf med forskellige frisbees.
Kom til Dansk Disc Golf Søndag den 26. maj på din lokale bane Fredtoften i Kokkedal.

Alle er velkomne og det er gratis at deltage!
Mød de lokale disc golf spillere som giver instruktion i sporten.
Du kan låne disc golf udstyr at kaste med og prøver at spille på en rigtig disc golf bane.

Søndag 26. maj 2013 mellem kl. 13-16

Kokkedal Open 2013

Efter et vellykket Kokkedal Open,som i år var en del af EuroTouren og havde besøg af top spillere, har klubben fået store roser for banen, arrengementet og alle de frivilliges arbejde.

Efter en weekend med forrygende vejr og ikke alt for meget vind, kunne Henrik Johansen tage sejren, jep en svensker vandt igen, foran Emil Dahlgren, Karl Johan Nybo og Avery Jenkins, som alle delte anden pladsen.

Se mere på Kokkedalopen.dk

18 hullers layout og Kokkedal Open

Det nye 18 hullers layout på Fredtoften er spilbart fra lørdag (27. april) kl. 10!

BEMÆRK:
Weekenden 3.-5. maj, afholder KFGK en del af Euro Touren på Fredtoften. Banen vil derfor ikke være åben for andre spillere disse dage. Se mere om turneringen på www.kokkedalopen.dk (her er også program for banens benyttelse)

Er du disc golf fan, så benyt lejligheden for at komme ud og se spillere fra verdenseliten prøve kræfter med de drilske huller på Fredtoften (tjek program på kokkedalopen.dk)

Anlæg af permanent 18 hullers bane!

Karlebo Frisbee-Golf Klub har de senere år haft midlertidige kurve oppe i vinterhalvårets, således at der var en 18 hullers bane på Fredtoften.

Fredensborg Kommune har nu valgt at gøre denne bane permanent med officiel åbning 26. maj 2013.

I denne uge (mandag 22. april til fredag 26. april) vil der formentlig være nogle dage, hvor kun de 9 permanente er spilbare, da nye kurve skal støbes ned og tee-markeringer etableres.

Vi håber snarest at banen står fuldt spilbar.

Nyt banekort mm. vil blive offentliggjort på kfgk.dk når alt er på plads!

Så starter sommeren!

Søndag den 21 april starter årets sommer hygge-tour.
Første runde vil blive i Taastrup, Mølleparken.

Se mere og tilmeld dig og familien på hygge-tour.dk


Kort om KFGK

Klubben er stiftet i november 2003 og tæller i dag mere end 50 aktive medlemmer, med hjemmebane på "Fredtoften" i Kokkedal på en af Danmarks smukkeste og mest udfordrende discgolf baner.

Klubben spiller og træner hele året,

  • søndage med start kl. 10:00 & 11:30
  • onsdage med start kl. 10:00

samt i sommerperioden april-august,

  • tirsdage med start kl. 17:00 og kl. 18:30

Klubben laver endvidere en række arrangementer i løbet af året - følg med i klubbens aktiviteter under menupunktet aktiviteter.

Har du lyst til at prøve sporten, er du velkommen til at kontakte klubben.

Lars Lau Jensen | Margerittens Kvarter 58 | 2990 Nivå | Tlf: 20610543 | E-mail: formand@kfgk.dk