Nyheder
Sorø vært for 3. afdeling af Sommer Hygge-Touren |
| Indsendt af Lars (larslau) den 18/07/2010 |
Den lumske vind, der blæste over banen i Sorø gav flertallet af dagens 22 deltagere et utal af udfordringer på søndagens hygge-tour.
2 x 9 huller fra gul tee var dagens menu vel krydret med tornefulde buske og ikke mindst den altid veloplagte sø, der har nærmest magisk tiltrækningskraft på de mange disc, som forsøgte at passere.
Efter 18 huller delte hele 3 spillere førstepladsen efter handicap, men efter omspil kunne Lasse Engelhardt kåres som dagens vinder efterfulgt af Janus Hajslund og Jørgen Dyring.
Også CTP-præmien fulgte Lasse hjem - efter et kast kun 1,89 m. fra pinden på hul 17.
Før handicap løb Lars Lau med sejren efter en samlet runde på 58 kast.
TAK til Sorø - og på gensyn i Roskilde 15. august til årets tour finale!
Sidst ændret: 18/07/2010 kl. 21:38
Tilbage
kort om KFGK
Klubben er stiftet i november 2003 og tæller i dag mere end 40 aktive medlemmer, med hjemmebane på "Fredtoften" i Kokkedal på en af Danmarks smukkeste og mest udfordrende discgolf baner.
Klubben spiller og træner hele året,
- søndage med start kl. 10:00 & 11:30
- onsdage med start kl. 10:00
samt i sommerperioden april-august,
- tirsdage med start kl. 17:00 og kl. 18:30
Klubben laver endvidere en række arrangementer i løbet af året - følg med i klubbens aktiviteter under menupunktet aktiviteter.
Har du lyst til at prøve sporten, er du velkommen til at kontakte klubben.
Lars Lau Jensen | Margerittens Kvarter 58 | 2990 Nivå | Tlf: 20610543 | E-mail: formand@kfgk.dk





